Efterhånden som du arbejder med din spirituelle udvikling, vil du observere en række store skift i din verdensforståelse. F.eks når du bevæger dig mellem de tre paradigmer have, gøre og være.
Video og podcast nederst på siden
Definitioner
Et paradigme skal i denne sammenhæng forstås som en slags overskrift for det gældende princip i din verdensforståelse. Paradigmet dannes af dine overbevisninger, og det udgør en ramme for hvordan du forstår verden og dig selv. Når du skifter fra det ene til det andet paradigme, så skifter nogle grundlæggende værdier i din forståelse, og du begynder at opfatte alt på en anden måde.
Når du er i et paradigme, så ser du alt derfra, og du vurderer dem, som er i andre paradigmer ud fra dit eget paradigme. Og det fører ofte til fordømmelse, fordi adfærden i de tre paradigmer er meget forskellig.
Jeg vil beskrive de tre overordnede forståelses-paradigmer i forhold til hvordan. vi skaber det vi ønsker i verden. Intentionen er, at vise hvordan paradigmerne skifter når vi udvikler os, og samtidig som en måde du kan spørge ind til dit eget paradigme.
Når man sætter ting i kasser på den måde som jeg vil gøre her, så er det også vigtigt at forstå, at der er nuancer i alt, og at formålet med at sætte i kasser udelukkende er at kunne undervise i det. Det er lidt som når vi taler om at noget er enten koldt eller varmt. I virkeligheden ved vi godt, at der er mange forskellige grader af koldt og varmt, men for at gøre det nemt at forstå, så siger vi alligevel at noget er koldt eller varmt. Sådan er det også med de tre paradigmer; der er er mange grader indenfor hver af dem.
Spirituel udvikling
Når vi udvikler vores spirituelle forståelse, så ændres vores verdensforståelse, inkl. vores forståelse af os selv. Vi ser at vores gamle forståelse ikke længere matcher vores udvikling, og den skiftes. Disse skift sker løbende, og ofte er de subtile, og derfor kan vi godt have en oplevelse af, at vores udvikling står stille. Men så alligevel, når vi kigger nærmere på det, så kan vi godt se, at det ikke er sandt. Det har bare været nogle bittesmå skift.
Men der kommer nogle store skift undervejs. Du kan kende dem på, at du har forandret dig så meget, at din “gamle verden” ikke længere giver mening. Ofte medfører det egentlige skift i dine omgivelser, dine vennekreds, etc, ganske simpelt fordi du har forandret dig i en retning som ikke længere harmonerer med dem. Det kan virke skræmmende når man tænker over det, men når det sker, så er det ok, og er en naturlig del af din udvikling.
De tre skift mellem have, gøre og være er sådanne skift. De forandrer dig så meget, at din gamle verden ikke længere giver mening.
De tre paradigmer handler om hvordan vi tror, at det vi skal bruge, kommer til os.
Have
Når man er i dette paradigme, så vurderer man sig selv, og andre, ud fra hvad de har, eller ikke har. Man kigger på naboens bil og have, og vurderer den i forhold til sin egen. Man kigger på sin løn og vurderer den i forhold til andres. Man definerer i høj grad sig selv ud fra hvad man har, set i forhold til andre.
Dette er den verdensforståelse man har når man er i de laveste vibrationsniveauer, og det er her vi finder langt de fleste helt almindelige danskere. Man er tilfreds med sig selv, når man har vurderet, at det man har i forhold til hvad andre har, er ok.
Den positive pol af dette paradigme er oplevelsen af, at have meget. Der er plads til hus, flere biler, sommerhus, ferierejser og masse af forbrugsgoder. Når man kan alt det, så har man en oplevelse af, at have meget, og man vil typisk være glad og tilfreds med det. Der er masser af mennesker, som lever i denne tilstand, og oplever at være glade og tilfredse, fordi de oplever at have.
Omvendt, så er der også rigtigt mange som lever i den negative oplevelse af have-paradigmet. Det er dem, som oplever at mangle. De lever i mangel, og oplever at deres verden er gennemsyret af mangel. De ser at andre har, mens de mangler. Disse mennesker ser meget ofte sig selv som sagesløse ofre for andres grådighed. De føler, at det er andres skyld, at de mangler, og de lever i høj grad i en offermentalitet, hvor de definerer sig som magtesløse.
Verden som spejl
Den verden du oplever spejler altid din sindstilstand, og det betyder også, at den afspejler det paradigme du befinder dig i, og den oplevelse af paradigmet du har. Det betyder i praksis, at din verden altid bekræfter din opfattelse, og på den måde bliver paradigmet selvbekræftende.
Hvis du er i mangel, så vil din verden vise dig, at det er sand, og du har dermed fået dit bevis for, at det er sandt.
Hvis du ser dig selv som et magtesløst offer, så vil din verden spejle det, og så vil du få bekræftet, at du er magtesløs.
På den måde bliver paradigmet selvbekræftende.
Udvikling
Man kan kun udvikle sig, ved at erkende, at de overbevisninger, der skabte din verdensforståelse ikke er sande. For når du erkender det, så opløses de, og din verden vil ikke længere spejle den gamle overbevisning. Men det kræver, at man bliver bevidst om de mekanismer, som skaber det vi oplever.
Man må blive bevidst om, at det man ser, ikke er sandt, og på den måde begynde at søge efter sandheden. Sålænge du ser det du oplever som din sandhed, så bekræfter dine oplevelser blot din situation.
Det er klart nemmere at udvikle sig fra en negativ oplevelse end fra en selvtilfreds positiv oplevelse af have-paradigmet. Årsagen er, at den negative oplevelse på et tidspunkt bliver “for meget”, og der kommer et nedbrud, som kan åbne dig for en ny måde at se verden på.
Hvis du lever i den positive oplevelse af have-paradigmet, så har du det jo meget godt, og der skal noget af et wake-up-call til at vække dig.
Gøre
På et tidspunkt i din udvikling, så skifter du fra have-paradigmet til gøre-paradigmet. Når du er i dette paradigme, så vurderer man sig selv, og andre, ud fra hvad man gør, eller ikke gør. Man er ikke længere så fokuseret på at sammenligne sig med andre mennesker, og fokus er i virkeligheden på, hvad man selv gør. Når man er i dette paradigme, så er det ikke længere interessant hvad man har, men mere hvad man kan gøre.
Man har opdaget, at man selv kan skabe det man skal bruge, og fokus er på at skabe. Samtidig har man en oplevelse, af, at sålænge man aktivt gør noget i sit liv, så har man altid det man skal bruge.
Du ser dette hos virksomhedsejere, kunstnere, sportsfolk, etc. De er ret ligeglade med hvad de har, men fokuserer på at skabe indenfor det felt de har valgt.
Du ser det hos særligt entreprenante virksomhedsejere, som den ene gang efter den anden, mister alt, men alligevel formår at skabe noget nyt fra bunden igen.
Når dem der er i have-paradigmet kigger på dem, der er i gøre-paradigmet, så ser de blot, at de har meget. Eller når du går konkurs, at de har mistet meget.
Når dem der er i gøre-paradigmet kigger på dem, der er i have-paradigmet, så ser de dem som har meget som nogle der har “gjort det godt”, og dem som er i mangel som nogen, der ikke gør noget.
Den negative oplevelse af, at være i gøre-paradigmet er faktisk, at man bliver så fokuseret på at skabe ting, at man fuldstændigt hænger fast i det paradigme. Jo mere succesfuld man er til at gøre, jo mindre sandsynligt er det, at man går til næste trin.
Være
Ud fra et spirituel perspektiv, så er være-paradigmet det, som kommer tættest på sandheden. Når man er i væren, så ved man, at alt kommer til en via livets flow sållænge man er i sin kerne. Det er en tilstand af flow, hvor man altid er i harmoni med sin indre kerne, og hvor alt hvad man skal bruge automatisk præsenterer sig selv for en. Det kommer ganske simpelt til en når man skal bruge det.
Når man er i være-paradigmet, så er det ikke længere interessant at have, for hvem har brug for at have noget, når det man skal bruge altid kommer. Det at miste har ingen betydning, for det er blot en del af flowet, at det man ikke længere skal bruge, forsvinder fra ens verden.
Man giver gerne til andre, for jo mere man giver, jo mere oplever man at få, for man får jo altid det man skal bruge.
I praksis sker alt dette på en måde som er acceptabel i ens verdensforståelse. Der vil ikke pludselig stå en masse penge på ens konto, for det tror vi ikke på i praksis. Men der kommer penge via uventede kanaler, når man skal bruge det, og de ressourcer og kompetencer man skal bruge, dukker altid op i ens verden, når man skal bruge dem.
Når man er i væren, så skaber man ved at sætte intentionen, og forvente at Gud, eller universet, leverer det man har ønsket. Man går ikke i vejen for skaberen, men forholder sig afventende indtil man får guidance på at gøre noget.
Man ignorerer omstændighederne, som frister en til at “gøre noget”, man har tillid til at det sker på trods af omstændighederne.
Er man i have- eller gøre-paradigmet, så virker denne tilgang direkte sindssyg, og i bedste fald så trækker man blot på smilebåndet over det.
Men væren er den eneste sande tilstand, for det var sådan vi altid har været tiltænkt til at leve, og det er også derfor, at væren er på den øverste del af den spirituelle udviklingsstige. For det er der, du er eet med Gud, og det er der, du oplever Hans skabelse.
Sådan skifter du mellem paradigmerne
Du skifter ved at blive bevidst om dine tanker og dine overbevisninger. For de fastholder dig i det gamle paradigme. Som med alt andet spirituelt arbejde, så må du hele tiden kigge på hvad du tror om dig selv, om andre og om verden. Og det gør du i praksis ved at være bevidst om dine overbevisninger, og ændre dem som ikke længere tjener dig.
Ulempen ved at være i den positive del af både have- og gøre-paradigmet er, at man har det meget godt, og i virkeligheden ikke rigtigt ser nogen grund til at ændre det. Og der skal derfor ske noget ret radikalt, før man er parat til at se verden på en anden måde.
Vejen til et spirituelt liv
På lifeinspirit.dk tilbyder jeg et 21-dages udviklingsforløb, som tager dig gennem en proces, hvor du kommer til at dykke ned i din egen verdensforståelse, og får de værktøjer og metoder du kan bruge til at lave en transformation af din verden. Den første del af programmet er gratis, så hvis du er nysgerrig, så har du mulighed for en smagsprøve på forløbet.
