De fleste af os kender Fadervor, vi har lært den gennem vores barndom, og vi hører den når vi besøger kirken. Selv os der ikke nødvendigvis ser os selv som kristne, kan stadig Fadervor. Men hvad står der egentlig i den?

Fadervor,
du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen.

Jeg har aldrig været kirkegænger, og jeg er ikke kristen, men alligevel har jeg altid kunnet Fadervor. Den er ganske simpelt blevet en del af mig under min opvækst, på trods af, at kirken ikke var en del af min verden.

Det er et af de stærkeste elementer, der findes i bibelen, men kun de færreste ved hvad der egentlig står i bønnen.

Og her kommer så en disclaimer. Jeg er ikke kristen, og jeg repræsenterer på ingen måde den kristne tro, og jeg påstår på ingen måde, at den fortolkning jeg har af Fadervor afspejler den kristne tro. Jeg tror på vores Guddommelige kilde, og og tror på Jesus som underviser i sandheden, men jeg repræsenterer udelukkende min egen fortolkning af hans lære.

Sand bøn

Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer, og luk din dør, og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. (Matthæusevangeliet kap 6:5).

Sand bøn er stille. Det er en situation, hvor du “går ind i dit kammer, og lukker din dør”. Dette skal forstås på et metafysisk plan, hvor det at gå ind i sit kammer, og lukke sin dør, betyder, at du retter dit fokus indad til guddommelige kilde, som er i dig. Du lukker din dør ved at lukke andet ude; du glemmer verden, alt hvad du tror om dig selv, alt hvad der bekymrer dig, alt hvad der fyldte dit sind i verden. Du kommer “tomhændet til Gud”, og har lagt verden bag dig. Du er stille, og har ikke din opmærksomhed på andet end din skaber.

Du hviler i den fred, du finder når du har sluppet alt, og har vendt din opmærksomhed mod din skaber. Du møder din Fader, som den venter på dig i freden, og Hans kærlighed byder dig velkommen hjem.

Du beder ikke om noget, for dine behov er allerede kendt, og mødt. Din Fader ved altid hvad du har behov for, og han vil altid give dig det du har brug for.

Når du beder om noget, så fornægter du din skaber, for det betyder, at du ikke har set, at du allerede har modtaget det, du skal bruge, og derfor ikke anerkender dig selv som hans søn, som han elsker over alt andet, og altid sørger for.

Bøn er altid stille. Det er en væren. Det er en oplevelse af, at hvile i din Faders arme. Alt er godt, og verdens bekymringer er væk.

Du er som barnet, der søger trøst i sine forældres arme, og ved, at det er trygt, og du ved, at de altid favner dig med kærlighed.

Så gå ind i dig selv, og vær sammen med din skaber. Det er bøn, og ultimativt, så er du altid der, og lever derfra. Men indtil da, så er det et sted, du kan besøge når du har brug for freden og trygheden.

Som der også står i Matthæusevangeliet, så lad ikke “munden løbe”, for “Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.”

Så hvad er så formålet med Fadervor, hvis al bøn er stille, og vi ikke skal bede om noget?

Fadervor

Fadervor er en lektion i sandheden. Det er ikke Gud vi taler til, det er os selv. Vi underviser os selv ved at bruge Fadervor. Men det er mere end det, for samtidig bekræfter vi vores sandhed, når vi siger den. På den måde er den et mantra, som underviser os i sandheden.

Gud har ikke brug for at du forklarer Ham sandheden. Den, der har brug for at kende sandheden, er dig selv.

Sproget og versionerne

Der findes en nyere udgave af denne (se de to versioner her), men jeg vælger at anvende denne, for det er den jeg selv har lært.

Det danske sprog har sine begrænsninger, og når jeg studerer den slags tekster, så vælger jeg som regel altid en engelsk udgave, simpelthen fordi jeg oplever, at der er flere nuancer i sproget. F.eks betyder det engelske ord “Hallowed” noget andet en “Helliget”. “Helliget” er det rigtige ord at bruge på dansk fordi der ikke er andre ord der har samme betydning som “Hallowed”. På oldengelsk kan “Hallowed” forstås som hel, helbredt og hellig. Jeg vil ikke gå i alle detaljer med bønnen angående sproget, men blot fremhæve dette som et eksempel, at al oversættelse indebærer en fortolkning, som ikke nødvendigvis afspejler den oprindelige mening med et ord.

Vores indentitet

Vor Fader

Disse to ord fastslår din sande identitet uden mulighed for misforståelser: Du er skabt af Ham, og du er Hans Søn. For det er den eneste måde de to ord kan give mening.

Men det er ikke kun dig for hvem dette er sandt. Det er sandt for alle, og det fastslår en anden universel sandhed; vi er alle brødre, og vi kommer alle af det samme udgangspunkt. Alle ideer om forskellighed (race, nationalitet, tro, etc) er falske skel, for i sandhed er vi alle ens, for vi er alle brødre. Vi kommer alle af den samme kilde, og de forskelle vi ser mellem os, er ganske enkelt ikke sande. Når vi ser hinanden i sandhed, så ser vi os selv, for vi er alle ens, vi er alle brødre.

Så du har kun to slags relationer; til din Fader, og til dine Brødre. Det giver derfor ikke mening at opfatte, eller behandle, andre på anden måde end som din Faders Søn.

Dermed ikke sagt, at du skal gå rundt i verden, og sige “hej min elskede broder til fremmede”, men det er en klar opfordring til, at du ændrer din opfattelse af andre mennesker, og dig selv.

Sætningen repræsenterer også tro eller tillid, og på disse bygges din relation til Faderen.

Himlen og jorden

du som er i himlene!

Himlen er den skabende kraft, og Jorden er manifestationen. Din Fader er i den skabende kraft, og du er i effekten, eller oplevelsen, af Hans skabende kraft. Alt du oplever er skabt af Ham, men manifesteret gennem dig.

Al skabelse er færdig, og skaberen “så, at det var godt”. Du er ikke Skaberen, men du er Hans søn, som oplever skabelsen på et utal af forskellige måder gennem de individuelle perspektiver, som vi vi især har.

Skaberen er i Himlen, du er i manifestationen. Men jo mere du arbejder med at forstå din sandhed, jo mere vil de to blive eet. For årsag og virkning kan ikke være adskilt.

Guds navn

Helliget vorde dit navn

Vi skal holde Guds navn helligt, for det repræsenterer det som er helt, og det som helbreder.

Guds navn er “Jeg er”.

Moses sagde til Gud: »Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?« Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.« Anden Mosebog 3:14

Hver eneste gang du siger “Jeg er”, så påkalder du Guds skabende kraft i dig, og beder om, at du i Hans navn, må opleve det, som du siger, at du er.

Men du behøver ikke engang at sige “jeg er”, det kan blot føles, eller være implicit. Sagt på en anden måde, at hver eneste gang du opfatter noget på en bestemt måde, og dermed siger “det er jeg i forhold til det”, så påkalder du din skaber, og beder om, i Hans navn, at det må blive sådan i din oplevelse.

Vi siger alle Guds navn hundredvis af gang hver dag. Vi taler konstant til Gud ved at påkalde Ham ved Hans navn. Vi ved det bare ikke.

Så vil du lade Hans navn være helligt, og vil du lade det repræsenterer sandheden, så overvej, om det du påkalder i Hans navn repræsenterer sandheden.

Hold hans navn helligt ved kun at definere dig ved sandheden. Og det giver ikke mening at sige “jeg er anderledes end ham”, når du i den foregående sætning klart og tydeligt har defineret alle som dine brødre.

Gud vilje

komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;

Guds vilje for dig er glæde og lykke, og når du lader Hans rige fylde dit sind, så er det hvad du oplever.

Det er dit mål, det er din udviklingsvej. Det skal være din intention, for alt du gør. Men det er ikke det, du oplever, og dermed er det der, du er på vej hen.

Når du oplever andet end kærlighed, så er det fordi du har ladet andet end Hans vilje fylde dit sind. Du har ganske enkelt fornægtet sandheden, og derfor oplever du også det modsatte af sandheden; illusion. Din oplevelse af adskillelse er illusionen. Din adskillelse fra Gud, og din adskillelse fra dine Brødre. Hele din oplevelse af, at være alene i verden, og at du skal klare dig selv, er den illusion, som du oplever som din virkelighed.

Men ved at fornægte sandheden har du også skubbet kærligheden væk, og istedet har du valgt dens modsætning som din livspartner; frygten. Din oplevelse af adskillelse, tvivl, frygt og skyld, er en del af illusionen, og har intet med Guds vilje for dig at gøre. Derfor denne besked til dig selv : Komme dit rige, ske din vilje, som i Himlen således også på jorden.

Vi har fået retten til selvbestemmelse, og ingen kan tvinge dig til at tro noget, men du kan arbejde med dig selv, så du forstår, at det du oplever ikke er sandheden, og at du må slippe din tro på illusionen for at genfinde sandheden.

Guds forsyninger

giv os i dag vort daglige brød

Det daglige brød repræsenterer alt hvad vi har brug for. Det gælder alle praktisk ting i vores verden, og det gælder alle vores indre behov.

Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.

Din skaber giver dig alt hvad du har brug for. Men hvis du ikke anerkender Ham, hvordan skal du så kunne modtage Hans gaver?

I sandhed er du som barnet der blot vender sig til sine forældre med sine behov. Barnet ved, at forældrene vil give det alt hvad det har brug for. Og forældrene kender ofte barnets behov for det selv har erkendt det. Mælken er gjort klar og lunet før barnet overhovedet erkender, at det er sultent. Rullepølsen er købt ind og ligger i køleskabet længe før teenageren tænker på at smøre sin madpakke. Sådan er vores sande relation til Gud; han ligger det hele klar til os, og sørger for, at vi har det vi skal bruge.

Men hvis vi ikke erkender at Gud er kilden til alt hvad vi har, hvordan skal vi så kunne modtage hans gaver?

De fleste af os lever i en overbevisning om, at vi skal klare os selv, at vi selv har ansvaret for at skaffe det vi skal bruge. Denne overbevisning betyder ikke alene, at vi knokler som sindssyge for at skaffe det vi tror vi kan få brug for, men den betyder også, at vi fuldstændig fornægter Guds gaver. Hvem kan modtage hvis han tror, at han selv skal skaffe?

Tilgivelse

og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,

Tilgivelse er nøglen til at finde sandheden, for kun ved at tilgive det du tror om dig selv, dine brødre og verden, kan du gå “tomhændet” til sandheden. For det er alle dine overbevisninger, som skaber den illusion du opfatter som din virkelighed, og kun ved at opløse dem, kan du se det anderledes. Dette er tilgivelse, du slipper alt hvad du tror, for bag dine overbevisninger ligger sandheden.

Skyld er de kæder som holder dig i illusionen. Hver eneste gang du dømmer dig selv eller andre, så gør du adskillelsen, og dermed illusionen virkelig. Og dine domme holder dig fast, for når du først har dømt en anden, så må du fastholde din dom, for ellers falder din verdensforståelse til jorden.

Vil du slippe ud af dette skyld fængsel, så må du tilgive, for kun ved at tilgive din opfattelse af andre, kan du se dig selv i sandhed (og således tilgive dig selv).

Du må se Gud som din kilde, og du må se andre som dine brødre. Alt andet er fejlopfattelse. Men det kan du kun gøre ved at slippe dine fejlopfattelser en for en. For ellers virker tilgivelse uretfærdig, og du kan intet tilgive i sandhed hvis du ikke selv kan se, at det var en fejlopfattelse. Du må erkende, at du tog fejl, og de erkendelse kommer gennem opløsning af dine overbevisninger om dig selv og andre mennesker.

Selvbevidsthed

og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.

Det er dit ego-tankesæts om hele tiden frister dig til at holde fast i de gamle overbevisninger, og frister dig til at dømme dig selv og andre.

Gud leder ikke nogen i fristelse, men Han tilbyder en guide som hjælper dig tilbage til sandheden.

Du taler til dig selv her, og du minder dig selv om, at du skal være bevidst om hvad du tænker, og hvem du lytter til. Lytter du til Stemmen for Gud eller til egoet.

Din Fader guider dig gennem din indre guide når du er parat til at lytte, og det sker når du har erkendt, at du har lyttet til den forkerte rådgiver, og at tilgivelse er vejen tilbage til din sandhed.

Riget er dit

Thi dit er riget og magten og æren i evighed!

Dette er overgivelse til sandheden i en klar erkendelse af, at det ikke giver mening at tro, at du er adskilt fra hans rige, at du er uden adgang til Hans magt, og at du ikke har andel i at opleve den.

Jesus siger “Jeg og min Fader er eet”. Det gælder også for dig, for du og din Fader er eet, og dit er riget og magten og æren i evighed.