Omstændighedernes illusion

Omstændighedernes illusion

Man siger, at tro flytter bjerge. Men hvad gør man, hvis bjerget stadig ser ud til at være der?

Vores verden er fyldt med omstændigheder. En masse facts i vores verden, som er rammesættende for hvilke valg vi kan træffe.

Måske har du ofte tænkt, at du ville vælge noget andet for dig selv, hvis bare omstændighederne tillod det. Eller du føler dig generelt begrænset af den situation, du oplever at være i. De omstændigheder, du er i.

Omstændigheder er de rammer, vi oplever i vores verden. De danner grænser for hvad vi tror vi kan gøre. De hegner os ind i en bestemt verdensforståelse, og dermed sætter de grænser for hvad vi kan gøre. 

Hvis du f.eks gerne vil ud at rejse, så kan det være, at du oplever, at dine jobmæssige, helbredsmæssige eller økonomiske omstændigheder forhindrer dig i det. Måske tænker du ikke engang tanken, fordi dine omstændigheder i sig selv forhindrer dig i at drømme om noget andet. 

Vi møder konstant de rammer der er i vores liv i form af omstændigheder.

Opfattelse

Vi ser vores omstændigheder som fakta, og vi stiller slet ikke spørgsmålstegn ved dem. Bjerget er der jo. Vi kan jo se det.

Men hvordan kan det være, at de omstændigheder som ser ud til at være en begrænsning for nogen, ikke er det for andre? Hvordan kan det være, at nogen formår at løfte sig over deres omstændigheder, men at andre ikke gør det? Det hele handler om vores opfattelse.

Forskellen mellem dem som begrænses af deres omstændigheder, og dem som ikke gør det, handler udelukkende om hvordan de opfatter omstændighederne.

Den omstændighed, der er en stopklods for en, er det ikke nødvendigvis for en anden. Den som opfatter omstændigheden som en stopklods, lader sig stoppe af den. Den som ikke opfatter den som en stopklods, gør ikke. Det handler udelukkende om opfattelse. 

Hvis du ser en omstændighed som sand, så vil den være sand for dig. Og hvis du tror, at den er ubrydelig, så vil den være ubrydelig for dig. 

Hvis du ser en omstændighed som ubetydelig, så vil være ubetydelig for dig. Og hvis du tror, at du kan overkomme den, så vil du kunne overkomme den. Den er det, du tror den er. Dine rammer er ikke defineret af omstændighederne, men af det du tror om dem.

Samme omstændighed, forskellige opfattelser, forskellige resultater.

Dine tanker skaber dine omstændigheder

Den verden du oplever, er skabt af dine tanker. Den afspejler til enhver tid det sæt af overbevisninger og tanker, som du har accepteret som sande for dig.

Derfor er de omstændigheder, du oplever også skabt af dig selv. De er skabt af dine tanker. De begrænsninger du ser i verden, er skabt af dine egne tanker.  De afspejler din tro på hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre. De afspejler de rammer du har accepteret som sande for dig.

Når du møder dem, så bekræfter du reelt, at de er sande, ved at se dem som sande,  og dermed styrkes den overbevisning i dit sind, som skabte den.

Jo mere du accepterer dem som sande, jo mere fanges du ind i dem, og jo mere underkaster du dig deres konsekvens. 

De omstændigheder du oplever er historiefortællinger, som du fortæller dig selv om hvordan din situation er. Jo mere du fortæller dig selv, at det er på en bestemt måde, jo mere vil du være fanget af den overbevisning, og jo flere beviser på dens sandhed vil du møde i dine oplevelse i verden.

Du må ændre dine tanker

Hvis du vil forandre noget i dit liv, så må du forandre det du tænker. For kun sådan kan du ændre dine overbevisninger, og dermed det du oplever som omstændigheder i verden. 

Når du ændrer dine tanker, så forandres din verden, og dermed også de rammer du har for din forståelse af verden. Dermed ændres også dine omstændigheder.

Men det kræver, at du erkender, at dine omstændigheder er skabt af dig selv. At det er dine egne tanker, som har lavet de rammer du oplever. Det kan være en svær erkendelse, for det betyder, at man ikke længere kan se sig selv som offer for omstændighederne. For du skaber dem jo selv.

Men hvis du virkelig vil forandre noget, så er der ingen vej uden om denne erkendelse, for uden den forandres intet.

Omstændigheder er et spejl 

Dine omstændigheder er et spejl af dine tanker. Når du ændrer dine tanker, så ændres spejlet også, men ikke lige så hurtigt. Du kan forandre dine tanker i et splitsekund, men din verden forandres over tid, og derfor vil de gamle omstændigheder stadig være der, selvom du har forandret dine tanker.

Når du har sat din intention om en forandring i dit liv, så er overgangsperioden reelt en stor fristelse til at slippe intentionen og krybe tilbage i det gamle.

For du vil møde dine gamle overbevisninger som blokeringer, og du vil møde dine gamle omstændigheder som uoverstigelige facts.  De har alle det samme budskab til dig; gå tilbage til det du troede før.  Og i de fleste tilfælde, så gør vi det. Bjerget forsvinder ikke på en dag.

Du kan kun lave forandringen hvis du forstår at opløse dine gamle overbevisninger, når du møder dem, og hvis du evner at ignorere de omstændigheder, som ser ud til at stoppe dig.

Men det kan du kun gøre når du forstår, at de ikke er facts, men blot illusoriske grænser skabt af dine gamle overbevisninger.

Du kan ganske enkelt ikke forandre noget i dit liv, hvis du ikke forstår at løfte dig selv fri af dine gamle overbevisninger og omstændigheder. Din verden kan ændre form, men din oplevelse vil være den samme, indtil du en dag erkender, at du ikke er et offer for din verden, men at du er dens skaber.

Din intention er din virkelighed, og den må vælges frem for omstændighederne. 

Alle de omstændigheder du møder, som ikke støtter din intention, må ganske enkelt ikke accepteres som sande. Kun din intention kan ses som sand, alt andet er fortiden, der forsøger at holde på dig. 

Du må være stærk i din tro

Din verden vil på alle måder forsøge at at holde dig tilbage. Dine overbevisninger og dine omstændigheder vil dukke op i dine tanker, og dine nærmeste vil holde dem op som beviser på at du tager fejl. De vil forsøge at redde dig fra din vildfarelse ved at præsentere dig for de omstændigheder som afspejler dit gamle jeg. 

Men jo mere du holder fast i din intention, jo flere beviser vil du finde på, at den er stærkere end din fortid. For over tid kan ingen omstændighed modstå din intention. Kun ved at friste dig til at slippe intentionen kan omstændigheden forblive virkelig. Men den må opløses, og din evne til at holde fast i din intention vil slette den helt til sidst.

Et eksempel

I 2015 skulle Katja og jeg på roadtrip til Sydfrankrig, og vi vidste begge, at vi skulle have en ny bil inden vi skulle afsted. Vores to gamle biler var ganske enkelt ikke egnet til turen. 

Vi så begge for os hvordan vi kørte ned gennem europa i en hvid SUV. Jeg så konkret et billede af mig selv med armen ud af vinduet på en hvid SUV, og det føltes helt rigtigt. 

Det blev klart for os, at vi skulle have en hvid Suzuki Vitara i luksusudgaven, med et ordentligt klimaanlæg og automatisk fartpilot og med dieselmotor. Det var en dyr bil, og vi havde kun råd til udbetalingen hvis vi kunne få en ret høj pris for den gamle bil. 

Vi gik til en forhandler i Helsingør og præsenterede ham for vores planer. Han sagde med det samme, at det skulle vi nok finde ud af. Men så var det, at omstændighederne begyndte at melde sig.

Vores gamle bil var jo ret gammel, og vi skulle derfor nok regne med at komme af med flere penge i udbetaling end vi lige havde.

Det var svært at få fat i topmodellen, og hvis vi valgte en billigere model, så kunne han godt nå at skaffe den inden vi skulle afsted en måned senere, men det var nok ikke realistisk med luksusudgaven. 

Det var de omstændigheder som byggede sig op for os. Og vi gik i fælden og gik med til en anden model, så vi kunne nå at få den inden vi skulle afsted, og så vi havde råd til den. 

Vi havde kun lige accepteret det, da forhandleren så smed endnu en omstændighed på bordet. Han kunne ikke skaffe en diesel-udgave før til oktober. Altså flere måneder efter vores road-trip. Så vi var altså nødt til at acceptere en benzinmodel.

Men så vågnede vi, og vi så, at vi havde accepteret alle omstændighederne som sande på trods af, at vi begge var helt klare i vores intention om, at vi skulle have luksusudgaven med dieselmotor, og vi skulle på tur i den 14 dage senere.

Så vi sagde nej tak til forhandleren, og gik hjem i tillid til, at vores intention ville udrydde enhver omstændighed, og med en klar overbevisning om, at vi ikke skulle gå på kompromis. 

De fleste mennesker vil sige, at vi var urealistiske, Den bil vil skulle bruge om 14 dage ville først komme til Danmark 3 måneder senere. Det omstændighedernes logik. Men vi hoppede ikke på den.

I de næste 2 uger hang vi bare i uvished. Vi var sikre på, at vores bil ville være der når vi skulle bruge den, men omstændighederne sagde, at det var umuligt. 

To dage før vi skulle afsted fik Katja et advis bilbasen.dk om at der nu var en hvid luksusudgave med dieselmotor til salg i Sorø. Det var søndag morgen, og kl 10 præcist ringede vi til forhandleren i Sorø, og den var god nok. De havde fundet ud af, at de havde købt for mange demo-biler, og havde derfor sat en af dem til salg, og det var tilfældigvis lige den bil vi gerne ville have. Han var så opsat på at få den solgt, at han gav en god pris for vores gamle bil. Og om mandagen havde vi vores bil. Præcis den bil vi havde besluttet os for, og præcis den bil som omstændighederne havde vist os, at vi umuligt kunne få. 

Dagen efter kørte vi til Sydfrankrig i vores nye bil.

Hvordan havde historien været hvis jeg havde accepteret omstændighederne?

Hvordan havde historien været hvis du havde oplevet det?

Coaching -->