Uanset hvor mange love, der ser ud til at være i din verden, så er du i sandhed kun underlagt en lov. En lov som både dømmer dig, og sætter dig fri, og som altid gælder for dig, og for alle andre.
Verdens love
I verden laver vi love for at regulere vores fællesskab på en måde, som sikrer nogle ensartede rammer. Vi laver verdens love ud fra, hvad der er det gældende paradigme; det som vi alle opfatter som normalt. Har man en adfærd som ikke er i overensstemmelse med paradigmet, så har man overtrådt verdens love, hvad enten de er håndhævet af den folkelige opinion eller af myndighederne.
Verdens love er praktiske, fordi vi oplever, at vi selv har ansvaret for at koordinere vores fælles adfærd i verden, og i den forståelse giver verdens love god mening.
Men verdens love er ikke universelle, og de skifter når det fælles paradigme skifter. Det som er lovligt den ene dag, er ulovligt den næste. Verdens love er som verdens forståelse af sandhed, de skifter med den fælles forståelse af hvad der er normalt.
Det universelle
Alt som er sandt er evigt. Det skifter ikke, og det er altid det samme. Alt som forandrer sig over tid, er i sin kerne ikke sandt. Det kan opleves som sandt, men på et tidspunkt vil der komme en erkendelse i dit sind om, at det aldrig var sandt. Det var kun sandt fordi du, og alle andre, accepterede det som jeres sandhed, og derfor blev det sandt for jer.
Den universelle sandhed er sand uanset om du tror det eller ej, og den universelle lov gælder for dig i hvert eneste åndedrag, uanset om du tror det eller ej.
Det universelle er altid sandt, og det som ikke er sandt, er illusion. Det betyder i praksis, at alle de love og regler du oplever i dit liv, er en illusion, for de eksisterer ikke som en universel sandhed, de eksisterer kun i kraft af din accept af dem som sande.
Karma
Du har sikkert hørt om karma, princippet om, at det du gør mod andre, vil vende tilbage til dig. Karma indebærer, at du aldrig kan slippe for selv at opleve det, som du har gjort mod andre. Og du må derfor forvente, at når du har gjort noget mod andre, så vil det også blive gjort mod dig.
Det er sandt, og dette er loven i kraft. Men den gængse opfattelse af karma tager sit udgangspunkt i skyld, og handler grundlæggende om en slags hævn. Den gør dig afmægtig, og du fremstår som et offer for loven. Sådan opfattes loven når den ses fra frygtens perspektiv. Når den ses i sandhed, gør den dig ikke afmægtig, den gør dig almægtig.
Du får det du giver
En anden tilgang til loven, som du måske har mødt er, at du altid får det, du giver. Dette er en mere positiv fortolkning af den, men den er stadig forankret i frygt, for det ligger også implicit i dig, at hvis du ikke giver, så får du heller ikke. Det er altså indforstået i vores fortolkning, at vi skal give noget til andre, for at de vil give os noget. Altså at det du får kommer fra andre mennesker, og du på den måde er afhængig af deres villighed til at give.
Det er denne fortolkning som gør os til pleasere. Vi gør os umage for at være til service for andre i håb om, at de vil gøre det samme for os. Men det du i virkeligheden giver, er din afhængighed af andres velvilje, og det du får, er derfor også en oplevelse af, at du er afhængig af andres velvilje. Og jo mere du bliver suget ind i denne misforståelse, jo mere bliver du offer for den.
Dommedag
I Matthæusevangeliet præsenteres loven på følgende måde:
”På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.” (Mat 12:36-37)
Det lyder også ret dystert, det lægger op til, at det som kaldes dommedag i bibelen, vil være en ganske ubehagelig oplevelse.
Bibelen taler sandt, men vores opfattelse af budskabet er farvet af vores frygt, og ideen om at skyld er sandt. Vi tror, at vi har gjort noget forkert, at vi har syndet mod andre, og at vi kommer til at stå til regnskab for det.
Men dette er også bare loven som beskrives, og tro mig, der er ingen fordømmelse i den, der er kun kærlighed.
Hvad er loven så?
Du kender den allerede, for det er lovens principper, der udspiller sig i alt hvad jeg talt om indtil nu. Det gældende princip er, at
Du høster som du sår.
Når du planter et frø, så vokser det, og kommer tilbage til dig som din høst i form af de frugter, som planten giver. Du kan ikke høste uden at så, og du kan kun høste det, du har sået. Hvis du vil have æbler i din have, så må du så æbler. Vil du have korn på din mark, så må du så korn. Du kan kun høste det du har sået.
Det du sår er dine tanker, og det du høster er oplevelser i verden.
Dine ord, som de omtales i bibelen, er dine tanker. Den som dømmer dig for dine ord, er dig selv, for det er dig, der skal leve med den mark du har sået. Har du sået ukrudt, så vil du få en mark med ukrudt.
Skabelseskæden
Du sår ved dine tanker.
De tanker du opfatter som sande, afspejles i dine følelser, og din underbevidsthed viser dig en verden, som spejler dine følelser. Har du frygtsomme tanker, så vil du føle frygt, og den verden du oplever, vil vise dig, at frygten er sand.
Har du gjort noget, som du føler dig skyldig over, så er det fordi du har dømt dig selv til at være skyldig, og den følelse af skyld vil blive afspejlet i din verden i en eller anden form.
Du høster gennem den virkelighed du oplever. Din verden er den mark du har sået, og den indeholder præcis det, du har sået. Måske kan du ikke genkende din skabelse, måske tænker du, at det ikke er dig, der har fremkaldt den verden. Men det har du, og jo hurtigere du erkender det, jo hurtigere kan du begynde at få luget ud i ukrudtet, så ukrudtsmarken i stedet kan blive til en smuk mark, som afspejler alt det bedste i dig.
Dit sind er en oplevelsesmaskine, og du får altid præcis den oplevelse du har bestilt. For loven gælder, og du høster altid det, du har sået.
Al årsag er i sindet. Den verden du ser, er kun effekt, og vil du opleve en anden høst, så må du erkende, at der skal sås nogle andre tanker i dit sind.
Tilgivelse
Vil du ændre din høst, så må du lære at tilgive, for gennem tilgivelse af dine egne overbevisninger og tanker, kan du ændre det du oplever i din verden.
Du kan kun ændre dine tanker ved at tilgive den overbevisning, eller dom, som ligger bag.
Dine tanker skaber dine overbevisninger, men er samtidig også skabt af dine tanker, for en overbevisning er blot en tanke, der er accepteret som sand. Men den kan kun forblive sand ved hele tiden at blive bekræftet, og derfor dukker dine overbevisninger hele tiden op i dit sind som tanker, som beder om at blive bekræftet.
Du kan derfor kun ændre dine tanker ved at ændre dine overbevisninger. Og du ændrer, eller tilgiver, en overbevisning ved at se, at den ikke længere er sand for dig.
Men for at kunne erkende at en overbevisning ikke længere er sand, så kræver det, at du er bevidst om overbevisningen. Du må se den klart, for når du gør det, så ser du også, at den ikke længere er sand.
Vi har tusindvis af overbevisninger i vores underbevidsthed, og de fungerer som rammer for vores verden, for de afspejles i det som du ser i din verden. Din verden ser derfor ud til at bekræfte det du tror, men i virkeligheden afspejler den bare det, du har sået.
Hiv ukrudtet op
Vil du fjerne ukrudtet på din mark, så må undersøge, hvilke frø du har plantet, som fremkaldte det, og så nogle nye i stedet.
Når du oplever noget som du ikke bryder dig om, enten ved at du oplever det i din verden, eller bare ved, at du mærker en ukærlig følelse, så må du spørge dig selv hvad det er du tror, som har fremkaldt den oplevelse eller følelse.
Når du har en ægte intention om at få vist overbevisningen, så vil den også træde frem, og en sætning vil dukke op i dit sind. F.eks ”Jeg tror, at jeg ikke er god nok”, ”Jeg tror, at jeg altid mislykkes”, ”Jeg kan ikke gøre noget”, etc.
Når en sådan sætning dukker op i dit sind, så skriv den ned. Kig på den, og spørg så dig selv, om det virkelig er sandt. Og mærk så efter hvad svaret er i dig. Du vil opleve, at du tror de mest absurde ting om dig selv, og når du præsenteres for dem på denne måde, så ser du klart, at de i virkeligheden ikke er sande. Og i det øjeblik er tilgivelsen sket, og næste års høst vil ikke længere indeholde frugt af dette frø.
Men hvad vil du så i stedet? Spørg indad i dig selv: Hvad er sandheden her? Og skriv så svaret ned. Måske står der nu ”Jeg er god nok, for jeg er som jeg vælger at være”,”Jeg lykkes altid med det jeg gør, for jeg høster det jeg sår”, ”jeg kan gøre alt, for min verden er skabt af mig”. Mærk at det er sandt, og det bliver din nye overbevisning, og du har sået et nyt frø i din mark.
Din verden vil forandre sig, men det gamle ukrudt er stadig i marken, for det var forrige års høst. Så lad dig ikke forvirre af det, glæd dig i stedet til næste høst. Indtil da, så lad ukrudt være ukrudt, for det betyder ikke længere noget for dig. Lad dig ikke friste af omstændighederne, for de er ikke andet end resultatet af gamle tanker, som beder dit sind om igen at sige, at de er sande. Men det er de ikke, medmindre du falder for fristelsen til igen at se dem som sande, og går tilbage til din gamle overbevisning.
Loven arbejder altid for dig, og der er ikke andre end dig selv, der styrer den. Du høster altid som du sår.
Og sådan er det.
