Hvad vil det sige at leve det spirituelle liv?
Life in Spirit handler om, at formidle spiritualitet til dig som måske er helt ny i forhold til at arbejde med det, eller dig, som måske har brug for hjælp til at komme videre. Men Life in Spirit arbejder også på at gøre spiritualitet til noget vi alle naturligt kan integrere i vores liv i verden.
Søgen
Vi er af natur søgende. Vi søger efter forløsning. Vi søger efter lykke. Det ligger dybt i os alle, og vi gør det helt automatisk i alle vores relationer, i alle oplevelser, og i alle de ting vi får i verden.
Målet for vores søgen er, at finde vores egen indre sandhed, og at lade sindet identificere sig med den, og derefter leve dit liv derfra. Det spirituelle liv er derfor et liv, hvor du identificerer dig med din indre sandhed, og hvor det er den, som afspejles i den verden, du oplever.
Når vi søger uden at være forbundet til den indre sandhed, så søger vi i verden efter forløsning, lykke. Og verden tilbyder dig oplevelser, relationer og fysiske ting.
Vores domme og selvoptagethed
Vi dømmer alt hvad vi ser i forhold til, om det kan gøre os lykkelige, og vi har derfor en mening om alt. Det sker ubevidst, men vores opfattelse af alt er farvet af denne dom. Vi vurderer ting, oplevelser og relationer ud fra, om vi tror de kan gøre os lykkelige, og vi tillægger dem værdi ud fra det. Det sker i os alle, hele tiden.
Fordi vi ser verden gennem det filter er vi aldrig rigtigt tilstede. Vi ser ikke tingene som de er, men som vi dømmer dem til at være i forhold til, om vi tror de kan gøre os lykkelige.
Vi er optaget af vores selv, i stedet for det vi oplever. Vi er selvoptagede. Vi ved det bare ikke, for det sker for det meste af tiden ubevidst, men har fuldstændig indvirkning på det vi oplever “bevidst”.
Resignation
Men vi finder aldrig forløsningen. Og den lykke vi finder undervejs, er altid kort, og vores søgen genoptages derfor hurtigt igen.
Den forgæves søgen fører til frustration, apati og bitterhed. Frustration fordi vi oplever, at vi ikke kan finde det, vi søger, men samtidig drives vi ubønhørligt frem i vores søgen. Apati fordi vi oplever, at intet virker, og vi har prøvet alt. Bitterhed fordi vi føler os snydt og uretfærdigt behandlet.
Disse følelser fører til resignation, opgivenhed. Nogen går i offermode hvor de bliver små og svage, og hvor de oplever verden som uretfærdig og hård. Andre tager panser på, og bliver hårde i filten, fordi de ser livet som hårdt, og de har lært sig selv, at man må kæmpe sig frem. Begge står i virkeligheden samme sted, men det kommer til udtryk på vidt forskellige måder. Begge har dog opgivet, og har søgt ind i deres roller, som de vælger som deres faste standpunkt i livet.
Forløsningen
Den skal ikke søges i verden, den skal søges i dit indre, i dit spirituelle selv. Og det er paradokset; du du søger har du hele tiden haft, men du ser det ikke, fordi du er optaget af, at lede efter det, hvor det ikke er.
Når du forbinder dig med din indre sandhed, vil du se dette, og du vil erkende, at det du søgte altid var i dig.
Det stopper din søgen, og dit liv får nu en retning, som fører dig længere og længere ind i din sandhed, og ultimativt bliver du eet med din guddommelige kilde.
Men dette er også en udviklingsvej, for nu søger du hvor du vil finde, og vejen fører dig nu længere og længere ind i din kerne.
Verden forandres
Når du er forankret i din sandhed, og din søgen i verden stopper, så ændres din opfattelse af verden, og du begynder at leve i den på en ny måde.
Nogen vil resignere fra den aktive del af verden, mens andre bliver aktive skabere i verden fra deres spirituelle selv.
De resignerede er lykkelige, og dvæler i forbindelsen til kærligheden, som er deres guddommelige kilde. Disse mennsker er ofte usynlige i verden, fordi de lever et stille liv, uden at interessere sig ret meget for, hvad der sker i verden. Men tag ikke fejl, disse mennesker er lykkelige.
Den skabende er ustoppelig, for verden er nu blevet en legeplads, hvor den indre kreativitet kan prøves af. Disse mennesker skaber ofte nye måder at leve på, og står bag nogle af de største opfindelser i verden. De er ubegrænsede, og de har adgang til en visdomskilde som bringer dem al den inspiration og viden, som de har brug for.
Karakterisk for dem alle er, at de er accepterende, nærværende, lyttende og givende. De dømmer ikke, og derfor har de heller ikke skabt den psykologiske afstand, som vi alle er så vant til at møde. Derfor elsker vi også at være i disse menneskers nærvær.
Vejen hjem
Du behøver blot at vende dit fokus indad i stedet for udad. Det er alt.
Men det går imod alt hvad du har lært i verden, og derfor er det så svært. Vores sind er så vant til verdens normer og måder, at det virker umuligt for os, at gå direkte til vores kilde.
Derfor må vi, hver især nå frem til en erkendelse af, at vores søgen i verden har været forgæves. Og i stedet for at resignere til offermode eller psykisk panser, må vi være parat til at se en anden vej. Vi må give op, men samtidig tro på, at der er en vej, som vi ikke kan se. Vi må være parat til at se det hele på en anden måde.
For nogen kommer dette vendepunkt aldrig. De lever deres liv i evig søgen eller resignation, og så dør de. Derefter fødes de igen, og starter forfra. Indtil en dag hvor de giver op, og overgiver sig til “noget større” som må føre dem.
For andre er det en mere intellektuel proces hvor vi ser verdens intethed, og erkender at vores søgen må rettes mod noget andet.
Begge situationer er kendetegnet ved en erkendelse af, at man har brug for en form for guddommelig hjælp for at komme videre, og man er parat til at modtage. Herefter begynder der en proces i hver enkelt, hvor vi opdager, at vi har en guide med os, som blot har ventet tålmodigt på, at vi var klar. Guiden peger, og du ledes nu til at søge et helt andet sted end du troede.
Men det er svært, for vi er vant til at fokusere på os selv og verden, ikke til at kigge indad.
Og vores sind er fyldt med en masse larm, som hele tiden tager vores opmærksomhed, og hele vores verdensforståelse er fast forankret i en lang række overbevisninger, som spænder ben for denne proces.
Det må erkendes af den enkelte, at overbevisningerne er fejlagtige, og at de må slippes. Ingen andre end du selv kan opgive dine bevisninger, for kun du kan beslutte, hvad du tror på.
Aflæring
Dine overbevisninger skaber din verden, og de er dine regler for, hvad der er sandt for dig.
Men de er også dit fængsel, fordi du er begrænset af dem. Du ser dem som sande, og derfor accepterer du deres grænser. Sådan har du sat dig selv i fængsel.
Derfor er dine overbevisninger i virkeligheden blokeringer, for de forhindrer dig i at se verden neutralt. Enhver overbevisning er en dom, og ingen dom er neutral. Derfor er intet, du ser gennem dine overbevisningers slør, sandt. Det er derfor, nogen taler om verden som en illusion, for det som ikke er sandt, må være en illusion.
Men dine overbevisninger forhindrer dig også i at bryde med de regler, som ligger i dem.
Den spirituelle sandhed er i konflikt med dine overbevisninger, og derfor må de opgives, en efter en. Dette kaldes at fjerne sløret, så du kan se uden dom, og dermed i sandhed.
Verden som et spirituelt værktøj
Netop fordi det er så svært at slippe dine overbevisninger, så må den spirituelle udvikling bruge din søgen i verden til at lære dig, at forstå de spirituelle principper.
Du må lære at leve i verden fra et spirituelt udgangspunkt, som en måde at finde din sandhed. Verden bliver dermed et redskab til aflæring af dine overbevisninger, tillæring af den spirituelle sandhed, og til sidst slutter din søgen i erkendelse af, at du allerede har det, du søger.
Det vil forandre din verden, og det er ikke altid sjovt at slippe de gamle overbevisninger, men erkendelsen for enden af vejen er det, du i virkeligheden søger.
Photo by Sabine Schulte on Unsplash
