At kende dig selv er at kende din sandhed, og at være dig selv, er at leve din sandhed. Og det starter altid med spørgsmålet: Hvem er jeg i sandhed?
Den græske filosof Socrates sagde “Kend dig selv, for når du kender dig selv, så ved du hvordan du skal tage vare på dig selv”
Et Kursus i Mirakler siger det således: “At kende sig selv er verdens frelse”. For når du udlever dit sande selv, så har du forladt illusionen og lever din sandhed.
Men det handler ikke kun om at kende sig selv. Det handler også om at udleve det, at leve fra sin sandhed.
Så det spørgsmål vi alle bør stille os selv er dette: Hvem er jeg i sandhed?
Udgangspunktet
Udgangspunktet for det spørgsmål må nødvendigvis være, at vi ikke kender os selv. Og at den opfattelse vi har af os selv, ikke er sand. Vi har misforstået hvem vi er? Vi kender ikke os selv.
Det vi kender er den historie om os selv som vi har skabt gennem de tanker om os selv, som vi har accepteret som sande. De tanker bliver til overbevisninger, og summen af overbevisningerne, er vores historie om hvem vi er. Det er den identitet vi har taget på os i verden, og det er det sæt af overbevisninger, vi lever vores liv fra.
Men sætningen “Kend dig selv” vækker noget i os. En gryende erkendelse af, at vi godt ved, at vores selvopfattelse ikke er sand. At vi har misforstået hvem vi er.
Opvågningen
De fleste mennesker lever et helt liv uden at opdage, at de ikke er deres overbevisninger. De accepterer tankerne som sande, og lever deres liv fra den forståelse som overbevisningerner skaber. Men de lever i en drøm, hvor de ikke er i deres sandhed. Drømmen er skabt af deres overbevisninger, og de oplever en virkelighed baseret på de selvsamme overbevisninger.
De ser verden som et bevis for at deres selvopfattelse er sand, fordi de ikke har forstået, at verden blot er et spejl af de selvsamme overbevisninger. De lever i en selvforstærkende drøm uden at forstå de mekanismer, der skaber den drøm.
“Kend dig selv!” er et opråb om at stoppe op, og forholde sig kritisk til sin egen selvopfattelse. Det er en invitation til at vågne i drømmen, og begynde at undersøge hvem du er i sandhed. Og til sidst, så vågner du helt af drømmen for kun at leve fra din sandhed.
Vores Sandhed
Vores sandhed er den vi er uden vores selvopfattelse. Den vi er uden alle vores overbevisninger om os selv. Det er den vi er bag overbevisningerne. Den vi er når sindet er fuldstændigt nøgent, strippet for alle ego-tanker.
Når du er fri for din selvopfattelse, og du har sluppet alle egotankerne, så vil du opdage, at du i sandhed er en sjæl med et sæt af kvaliteter, som du søger at udleve i din oplevelse i verden. Og når du kender dig selv på dette niveau, så er du i overensstemmelse med din indre sandhed, og din selvopfattelse vil nu være baseret på sand opfattelse frem for egoets illusion.
Du vil opdage, at de følelser der findes i din sandhed alle er baseret på kærlighed, og at frygt ikke findes i sandhed. Frygten findes kun i din forvrængede selvopfattelse. Sandhed er kærlighed, og der er ingen frygt i kærlighed.
Når du lever fra sandheden er du stadig i den samme krop, og den samme verden, men du oplever nu verden gennem nye, sande overbevisninger. Det er stadig historier om hvem du er i oplevelsen, men det er historier baseret på dine sande værdier, og de er uden frygt, og uden egoets forsøg på at gøre dig til noget andet end du er.
Du går nu gennem oplevelsen i sandhed, og du oplever glæden ved at udleve din sandhed i den verden du oplever.
Vejen til sandheden
Vejen til din sandhed, er en rejse du selv må foretage. Du bestemmer selv hvornår du tager den, men når du begynder at vågne i drømmen, så følger en række selverkendelser, som fører dig ud af drømmen og ind i sandheden.
Den første er erkendelse er typisk, at det du oplever at din verden ikke gør dig glad. Du føler dig ikke tilfreds, for du kan kun opleve den tilfredshed ved at udleve din sandhed.
Denne indre nagen, oplevelsen af ikke er være rigtigt glad, oplevelsen af hele tiden at søge efter noget andet, noget mere, vil en dag vække dig, og du vil begive dig ud på en erkendelsesrejse i dit sind, som vil føre dig til sandheden.
Opvågningen, og rejsen tilbage til sandheden, er forskellig for os alle, og det er derfor også en rejse, du selv må tage.
Rejsen er baseret på selverkendelse, og det er derfor den spirituelle udviklingsrejse er et selvstudie, for hvem andre end du selv, kan erkende noget for dig?
Rejsen starter altid med en erkendelse af, at det du oplever ikke kan være sandt, fordi det ikke stiller din sjæl tilfreds. Du oplever måske verden som tom og formålsløs, men i virkeligheden er det blot et billede på, at du er tom og formålsløs, netop fordi du ikke udlever dit formål.
Den erkendelse åbner for at begynde at se alting på en anden måde, og du begynder at stille spørgsmålstegn ved det du tror. Og lidt efter lidt opdager du, at du kan forandre det du oplever i verden ved at ændre dine overbevisninger.
Jo mere du arbejder med at ændre, eller opløse, dine overbevisninger, jo mere forandres verden, og jo mere opløses din gamle selvopfattelse.
Dit ego vil forsøge at stoppe dig, og vil gøre alt for at fastholde dig i den gamle selvopfattelse. Det vil måske lykkes for en tid, men opvågningen er startet, du har opdaget, at du ikke er hvad du troede du var, og processen vil derfor gå igang igen.
Din vej vil konstant føre dig gennem situationer, der opfordrer dig til at revurdere dine overbevisninger, og du vil have flere og flere positive oplevelser ved at gøre det.
Du går denne vej i dit eget tempo, og du bestemmer helt selv hvornår du starter. Du kan holde pauser undervejs, men du vil aldrig helt stoppe, for det giver ikke længere mening at gå tilbage til det, der var før.
Du er på en mental camino-vandring, hvor du tager et skridt af gangen, og hvert skridt fører dig længere og længere væk fra hvor du var, og tættere og tættere på dit mål. Men så snart du er startet på denne sindets vandring, giver det ikke mening at gå tilbage, og denne erkendelse er i sidste ende den, som fører dig i mål. Fordi det er den som driver dig fremad.
Hjælp undervejs
Du får hjælp undervejs. Din indre guide træder mere og mere frem i dit sind, og egoet kommer mere og mere i baggrunden. Din guide fører dig gennem selverkendelserne, og lærer dig at anvende det du oplever i verden, som et læringsredskab du kan bruge til at se effekten af de skridt, du har taget.
Din guide sørger for, at de rette anledninger optræder i dit liv, og peger på de mennesker i din verden, som kan hjælpe dig på vej.
Du er reelt aldrig alene, og jo mere bevidst du bliver om dette, jo lettere bliver det blot at følge den guidance som kommer til dig. Ligesom vandrerne blot følger skiltene på deres caminovandring.
Beslutningstageren
Det er altid dig selv, der beslutter hvad du gør. Din guide kan kun pege i den rigtige retning, du må selv beslutte hvilken retning du går. Det samme gælder caminovandererne, de ser skiltene, men det er dem selv, som vælger at følge dem.
Det betyder i praksis, at din proces altid sker på dine betingelser, for ligesom du selv må lave dine egne erkendelser, så må du også træffe dine egne valg i forhold til, hvad du vælger at tro, og hvad du vælger at give slip på. Det er altid dig selv, der bestemmer.
Du kommer derfor ikke hurtigere frem til målet end du selv er parat til. Du tager aldrig et nyt skridt uden at du har haft den forudgående erkendelse, som sætter dig i stand til at tage skridtet uden frygt. Og du kommer aldrig dybere ned i dine egne overbevisninger end du er parat til.
Photo by Flemming Engstrøm
