Bæredygtighed handler om at være autentisk i alle sine beslutninger, så man altid vælger det, som løfter fællesskabet, og dermed også løfter sig selv.
Det kan måske umiddelbart lyde som en modsætning, at man skal give til fællesskabet for at løfte sig selv. Men det er en af de helt grundlæggende forskelle på, at se og forstå verden fra det traditionelle egoistiske perspektiv, og at se det fra et autentisk og sandt perspektiv.
I det egoistiske perspektiv er udgangspunktet, at man skal modtage for at få, og det man giver, mister man. Man har fokus på sig selv, og når man giver til andre, så er det for at det egoistiske selv kan spejle sig i sin gavmildhed.
I det autentiske perspektiv er udgangspunktet, at man er det, man giver, og at man må give for at have. Man har fokus på helheden, og når man giver til andre, så er det for at bekræfte hvad man selv er. For man giver det man er.
Man må give for at have
I det egoistiske perspektiv er udgangspunktet mangel og begrænsninger, og det at give noget, øger ens oplevelse af mangel, og lægger yderligere begrænsninger på en selv. I det perspektiv bliver det at give det samme som at miste.
Men i det perspektiv har man ikke bevidstheden om, at verden altid er et spejl af dig selv, og når du giver mangel og begrænsninger til verden, så er det også det, du kommer til at opleve i spejlet.
Kun ved at give overflod, ser man at man allerede har det. Men det kræver et mindset, som ikke er i mangel, for ellers vil man stadig give mangel, og så er det også det man får tilbage
Have og være bliver til eet
Når man er i en følelse af mangel, så giver man mangel. Når man er i en følelse af overflod, så giver man overflod. Man giver altid den energi, som ligger bag ens valg, og dermed den følelse man har i sig. Din sindstilstand defineres af dine følelser, og man er derfor altid det man føler, og det er også det man giver til verden.
Er man autentisk, og træffer bæredygtige valg, så giver man autencitet og bæredygtighed, og det er også det, som spejles tilbage til dig i det spejl, som verden udgør. Man kan ikke længere skelne mellem det at have og det at være, for det er blevet det samme. Det du er, er det du har, for det er det, du giver.
Den som har autencitet, er autentisk, og giver det videre til andre gennem sine tanker, ord og handlinger.
Den som er egoistisk, giver det videre til andre gennem sine tanker, ord og handlinger.
Det er samme mekanisme. Det er bare en anden energi, en anden følelse, og en anden oplevelse.
At bringe himlen til jorden
Når man realiserer sin indre sandhed, så bliver man autentisk. Der bliver overensstemmelse mellem dit sande selv, dit guddommelige selv, og dit jordiske selv. De to bliver til eet, og dermed træder du ind i en tilstand, hvor du udlever din sandhed i verden. Du har bragt Himlen til Jorden, og de to, som før var adskilt, er nu igen eet.
Når du er i den sindstilstand, så er der overensstemmelse mellem din sjæls sandhed og alt hvad du tænker, siger og gør i verden. Du bliver ægte på alle måder, og du træder fuldstændig i karakter som et unikt og autentisk individ, og alle dine guddommelige gaver kommer i spil i din verden.
Dit autentiske selv kan have mange forskellige udtryk afhængig af din sjæls kvaliteter og din funktion i verden. Men det gennemgående træk er, at du nu udelukkende lever ud fra egne standarder, og ikke længere lever ud fra verdens forståelse af værdier og principper.
Når du er autentisk bliver dine valg automatisk bæredygtige, fordi dine valg vil afspejle helhed frem for ego. Det egoistiske perspektiv giver ikke længere mening.
Det autentiske menneske søger selvrealisering, intet andet giver mening. Egoet søger anerkendelse, personlig succes og rigdom. Resultatet af selvrealisering kan sagtens være at man oplever anerkendelse, succes og rigdom, men det er ikke længere et mål i sig selv.
Anerkendelse, personlig succes og rigdom gør dig reelt ikke glad, for det realiserer ikke dit sande Selv. Kun realisering af dit sande Selv kan give dig en oplevelse af, at være glad og tilfreds med dit liv.
Udvikling
Bæredygtige valg er naturlige for det autentiske menneske, og kræver ikke nogen tvang i form af lovgivning, kampagner, etc. Det er ganske enkelt et naturligt valg på alle områder.
Når verden oplever at være i en situation hvor bæredygtighed ikke kommer af sig selv, så er det blot udtryk for, at de fleste mennesker stadig befinder sig på et andet udviklingsniveau. Så længe egoperspektivet er fremherskende, så er bærdygtighed ikke naturligt, for egoet vil opleve det som mangel. Det vil opleve, at det mister.
Men det er ok, for vi er alle på den samme udviklingsrejse. Vi er alle på vej mod vores selvrealisering, og det egoistiske selv er en del af den udvikling. Men det er kun et trin på vejen, og alle vil derfor på et tidspunkt gå videre til noget, som er langt mere bæredygtigt for os alle.
Det kan illustreres med Maslow behovspyramide, som du måske kender. Den siger noget om hvordan vi udvikler os som mennesker, men også noget om hvornår vi er klar til at gå til næste udviklingstrin. Det næstøverste niveau i Maslows pyramide er vores egoistiske behov, og det øverste trin er selvrealisering. Det er derfor helt naturligt, at det egoistiske skal udleves før man overhovedet er parat til at træde ind i realisering af Selvet.
Det er derfor også naturligt at vi ikke oplever en bæredygtig verden, for den afspejler en sindstilstand som må forlades, og som vil blive erstattet med en tilstand, som vil afspejle bæredygtighed - og verden vil også afspejle det.
Vil du opleve en bæredygtig verden, så må du arbejde med din selvudvikling, for det du oplever afspejler dit eget sind. Og vil du opleve noget andet i spejlet, så må du ændre det, som står foran spejlet.
Photo by Mert Guller on Unsplash
