Vil du have glæde i dit liv, så må du tilgive alt det som skaber ufred i dit sind. For prisen for manglende tilgivelse er frygt.
Tilgivelse er et af de mest misforståede koncepter i verden. Den form for tilgivelse, som er defineret i verden slipper ikke en eneste frustration, den forstærker den udelukkende.
Udgangspunktet for sand tilgivelse er, at ingen er skyldige, for alle er dig, og når du dømmer en anden, så dømmer du dig selv.
Udgangspunktet for verdens tilgivelse er, at alle er skyldige, for de har gjort noget mod dig, og de skal for altid fastholdes i den skyld.
Vi siger, at vi tilgiver, men vi forstærker i virkeligheden blot vores dom over den anden.
Hvad er tilgivelse i verden?
Når vi tilgiver i verden, så har tilgivelsen en række implicitte præmisser som vi automatisk accepterer når vi tilgiver, eller når vi lader os tilgive.
Den første præmis er, at skyld er virkelig. Når du accepterer en andens skyld, så gør du også skyld sand for dig selv, for det du giver en anden, kan du også selv opleve. På den måde accepterer I automatisk skyld som virkelig.
Den anden præmis er, at adskillelsen er sand. Det du giver, giver du til dig selv, og derfor er det dig selv du dømmer. Alt du opfatter i verden er et spejl af dig selv, og når du dømmer det du ser i dit spejl, så dømmer du dig selv. Men ved at dømme den anden, så overser du spejlet, og adskillelsen sand.
Den tredje præmis er, at du er over den anden. Du bekræfter dermed at nogen er mere elsket end andre, og at nogle er mere værd end andre.
Den fjerde præmis er, at du ikke er ansvarlig for din egen opfattelse. Du gør ham ansvarlig for den måde du opfatter ham. Dermed siger du også, at det er sandt, at du kan være offer for andre, og at du ikke er ansvarlig for det du opfatter.
Den femte præmis er, at det du ser i verden er virkeligt. Al opfattelse er oplevelse, og når du ser opfattelse som sandhed, så har du gjort illusion til virkelighed.
Hver eneste gang du tilgiver en anden ud fra verdens forståelse af tilgivelse, så gør du disse præmisser sande, for hvis bare en af dem ikke er sand, så giver verdens forståelse af tilgivelse ikke mening.
Tilgivelse af en anden giver ikke mening hvis skyld ikke findes
Tilgivelse af en anden giver ikke mening hvis vi alle er eet.
Tilgivelse af en anden giver ikke mening hvis den anden i virkeligheden er dig selv.
Tilgivelse af en anden giver ikke mening hvis kun du er ansvarlig for din opfattelse.
Tilgivelse af en anden giver ikke mening hvis oplevelsen ikke er sand.
Så hvis du stadig tænker, at verdens måde at tilgive på giver mening, så må du være uenig med mig i alle disse punkter. Hvis du anerkender blot et af disse præmisser, så giver tilgivelse i verdens forstand ikke mening overhovedet.
Sand tilgivelse
Sand tilgivelse handler aldrig om den anden, det handler kun om dig selv. Sand tilgivelse sætter dig fri af dine domme, og slipper alle de frustrationer i dit sind som forhindrer dig i at opleve fred. Sand tilgivelse er et tilvalg af fred og glæde, og et fravalg af krig.
Når du anvender sand tilgivelse, så gør du et andet sæt af præmisser sandt for dig selv.
Du anerkender den andens uskyld. Og dermed også din egen. For sådan som du ser andre, ser du dig selv. Og hvis alt er et spejl af dig, så er det din egen uskyld du ser.
Du anerkender, at det er din egen opfattelse der må tilgives. Og dermed, at alt du oplever ses gennem din opfattelse, og derfor også må korrigeres der. Tilgivelse er altid korrektion af din opfattelse. Det er altid noget, du gør i dig selv.
Du anerkender, at alle er eet, og at ingen kan være mere end mindre end andre. For kun gennem dine domme kan andre opfattes som adskilt fra dig, og med din anerkendelse af eenheden, vil din opfattelse også ændres.
Du tager ansvar for din egen opfattelse, istedet for at projicere den på en anden. Du forstår, at din opfattelse er din egen, og at andre ikke kan være ansvarlig for det du opfatter.
Du forstår, at din oplevelse ikke er din sandhed. Og dermed åbner du dit sind for sandheden.
Tilgivelse handler aldrig om den anden, det handler kun om dig selv. Der er aldrig nogen at tilgive, for tilgivelse er altid en korrektion af din egen opfattelse.
Hvis alt er et spejl af dig, så giver det ikke mening at ændre noget i verden overhovedet, for det giver ikke mening at forsøge at ændre et spejlbillede.
Vil du opleve et andet spejlbillede, så må du ændre det som afspejles, og det kan altid kun være dig selv. Når du ændrer din opfattelse, så ændres spejlbilledet også.
Sand tilgivelse er vejen til at ændre spejlbilledet, mens verdens forståelse af tilgivelse fastholder det gamle billede.
Hvordan tilgiver man?
At tilgive er at se forbi. Du vælger simpelthen bevidst at se forbi det, som du tidligere ville dømme. På den måde gøres intet uvirkeligt virkeligt, og verdens tilgivelse har ikke længere noget grundlag. Du må trække dine domme tilbage, og dermed give slip på din negative opfattelse.
Men at se forbi noget som man tror er virkeligt, giver ikke mening, og det kræver derfor, at du forstår, at den eneste du dømmer er dig selv, og det du ser i den anden i virkeligheden er i dig selv.
Men den forståelse kræver, at du har sluppet ideen om adskillelse, og at du automatisk ser alt som et spejl af dig selv. Og måske er du ikke der endnu.
Men al korrektion i sindet kommer gennem selverkendelse, og måske kan du allerede nu se, at du har opfattet tilgivelse forkert, og måske er du parat til at arbejde med at slippe din gamle opfattelse. Måske er du parat til at se det på en anden måde.
Se alle som dig selv
Hvis du er parat til arbejde med din opfattelse, og dermed også med sand tilgivelse, så begynd fra nu af, at se alle som dig selv. Når du dømmer en anden, så forestil dig, at det var dig selv, der havde gjort det.
Hvordan ville du dømme hvis det var dig selv? Måske ville du være mere parat til at se det som en fejl istedet for en synd, og måske ville du være mere nådig i din dom. Og måske ville du være mere villig til at tilgive.
Bibelen hjælper os på vej her med den gyldne regel.
Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. (Matthusevangeliet 7.12)
Ved at bruge den gyldne regel vil dit sind mildnes, og jo mindre du dømmer andre, jo mere fred vil du opleve at du har i dit liv.
Overgreb
Men det er også vigtigt at forstå, at den gyldne regel også skal bruges omvendt. For hvis andre gør noget mod dig, som du ikke ville gøre mod dem, så har de overskredet dine grænser, og så er der tale om overgreb, og så er det nødvendigt, at du siger fra, og fjerner dig fra situationen.
Men tilgivelsen må komme efterfølgende, ikke for at underspille overgrebet, men for at slippe de spor det ellers vil sætte i dit sind.
Du må aldrig underkaste dig et overgreb. Men du må forstå, at selv de værste oplevelser kræver tilgivelse i dit sind, for at du selv kan sættes fri af dem. Uden tilgivelse bliver du et offer, og du vil bære overgrebet som et kors.
Photo by Lina Trochez on Unsplash
